Bostads-id: mh12078
8 Sängplatser
4 Sovrum
Vatten : 600 Meter
Stort 2-etages sommerhus med spabad beliggende ugeneret på en stor naturgrund ca. 600 m fra havet ved Vigsø med adgang gennem et ubebygget naturområde.
Til huset hører et åbent terrasseareal med havemøbler.
Indvendig er der vandskurede vægge, hvidmalede lofter samt trægulv i stuer og på værelserne. Huset er indrettet med flot og komfortabel møblement. Stor forgang med opvarmet klinkegulv samt vaskemaskine og tørretumbler. To badeværelser med bruseniche og gulvvarme. Det ene er endvidere indrettet med 2-personers spabad.
Stort køkken med bl.a. opvaskemaskine, mikroovn og komfur med induktions kogeplader. Køkkenet er kombineret med opholdsstuen med brændeovn, tv med parabol (digital) samt udgang til sydvendt terrasse.
Fra stuen fører en trappe op til 1. sal, der indeholder en stor stue med udgang til altan med udsigt over klitlandskabet. Husets sovepladser fordeler sig på 3 soveværelser med dobbeltseng i stueetagen. På 1. sal er en 3/4 seng samt en enkeltseng. Der findes også ekstra tv-skærm hvor I kan bruge f.eks. PS (medbring selv kabel for en sikkerheds skyld). Der er også Chromecast tilgængelig, så I har mulighed for at benytte egne tjenester.
I skuret ved huset er der en fryser på 140 – 199 liter, så der er fin plads til den friske fisk der er hentet på havnen i Hanstholm. Gratis adgang til badeland i Vigsø Feriecenter fra anden uge i februar og resten af året.
Thomas M
Dejligt hus med god plads, og alt hvad man skal bruge. Ligger fredeligt, men alligevel tæt på dejlig strand.