Bostads-id: mh16884
6 Sängplatser
3 Sovrum
Vatten : 400 Meter
Idyllisk sommerhus med rustik indretning beliggende på klitgrund ca. 400 m fra Rødhus Strand. Huset er oprindeligt opført omkring 1928 og gennemgik 2007 en omfattende renovering. Folk fra egnen kalder huset ”Dukkehuset”. I stueetagen er der entre, badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, stor opholdsstue, åbent køkken samt et soveværelse og udgang til østvendt terrasse. Der er barneseng og højstol, ligesom der findes sandkasse og gynge på grunden. Den rummelige stue har sofagruppe, tv, spisebord, brændeovn samt adgang til åbent køkken. Fra stuen er der udgang til stor indhegnet, ugeneret vestvendt terrasse, som indbyder til hygge. Huset har desuden 3 yderligere terrasser, så I altid kan finde læ. Fra klitterne, bag huset, er der en pragtfuld udsigt over Jammerbugten, havet og klitlandskabet. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.