FAST FORBRUGSTILLÆG PÅ EL, VAND OG VARME
OBLIGATORISK SLUTRENGØRING
MULIGHED FOR TILKØB AF SENGELINNED
Skøn feriebolig, der emmer af elegance og komfort og danner den perfekte ramme om jeres ophold. Den unikke atmosfære og de nøje udvalgte detaljer skaber en rolig oase, hvor kvalitet og stil går hånd i hånd.
Boligen byder på to indbydende soveværelser med komfortable elevationssenge, herunder én ekstra lang seng på 210 cm – ideelt for alle gæster. Begge værelser er udstyret med fladskærms-tv. Stuen kombinerer afslapning og funktionalitet med en praktisk arbejdsplads. Det moderne køkken alrum er husets naturlige samlingspunkt, hvor madlavning og hyggelige stunder går op i en højere enhed. Badeværelset byder på en ekstra luksuriøs detalje i form af tv.
Udendørs venter en dejlig terrasse med loungemøbler, spiseplads og parasol. Her kan dagen rundes af ved bålfadet i hyggelige omgivelser. En feriebolig, der forener afslapning, funktionalitet og luksus.
God kombinationsmulighed med anneksbygningen (020319) med plads til 2-4 personer. Begge boliger, hovedbygning og anneks, kan lejes samlet under 020320.
HUSDYR:
Hund velkommen.
GODT AT VIDE:
Lejer skal være fyldt 25 år og være til stede i huset i lejeperioden.
Ladestik til elbil. Chip benyttes og afregning sker direkte til husejer.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Obligatorisk slutrengøring.
2 soveværelser med elevationssenge.
1 med dobbeltseng (180 x 200 cm).
1 med dobbeltseng (180 x 210 cm).
2 kaffemaskiner. Almindelig kaffemaskine samt kapselkaffemaskine.
NÆRMESTE INDKØB:
Rema 400 meter.
Meny 850 meter.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Frederikshavnsvej Station (trinbræt) 650 meter.
OMRÅDET:
Hvis I gerne vil på udflugt, er der et væld af muligheder. Lej en cykel og tag turen ud til Grenen, hvor de to have Skagerrak og Kattegat mødes. På jeres vej ud til Grenen passerer I et af Skagens mange fyr, Det Grå Fyr. Fra fyrets top har I en formidabel udsigt over området på Grenen og ind over byens tage og Skagen Havn. I den tidligere fyrmesterbolig er indrettet Center for Trækfugle, hvor I kan lære mere om de mange trækfugle, der hvert år passerer Grenen. En tur på Skagens Museum anbefales også. Her kan I opleve de store malerier af de berømte Skagensmalere P.S. Krøyer, Anna Ancher, Michael Ancher og mange flere.