Dette nyere sommerhus ligger i naturskønne omgivelser tæt ved både bugt og bælt, strand og skov, brede strandenge og bakker. Huset er indrettet med 3 soveværelser med 5 sovepladser, en stue og køkken ud i et samt et badeværelse. Huset rummer desuden en hems, hvor man kan hvile sig eller lege. Huset er udstyret med alt det man har brug for til at sikre en hyggelig og god ferie, hvad enten man opholder sig udendørs eller indendørs. Der hører en stor sydvestvendt terrasse til huset, hvor der er sol fra tidlig morgen til sen aften. Dele af terrassen er overdækket, så man kan altid finde læ for vinden og skygge for solen. På den tilhørende grund er der plads til at spille bold og lege og der er en større bålplads, som er omgivet af et læhegn. Der er ca 200 m til Helnæsbugten og 1,5 km til Brydegaard Strand ved Lillebælt.