I læ af klitterne og kun få meter fra det flotte Vesterhav, hvor der på varme dage er mulighed for at tage sig en frisk dukkert, eller for at børnene kan lege i det hvide sand. I foråret, efterår og om vinteren er det en fornøjelse at gå en lang tur langs stranden og nyde mågeskrig, og bølgernes rislen mod kysten. Her vil 2 dage aldrig være ens. Her finder I dette 1. klasses feriehus på 92 m2 på en 2800 m2 plejet naturgrund.
Feriehuset er opført i bedste håndværkerstil, hvor kvaliteten er sat i højsædet.
Indretning: Flot og hyggeligt køkken med klinkegulve og gulvvarme, samt opvaskemaskine. Stuen er i forlængelse af køkkenet, også med klinker og gulvvarme, , brændeovn og med udgang til sydvendt terrasse. 2 gode værelser med hver 2 enkeltsenge og soveværelse med 1 dobbeltseng. Gæstebadeværelse, samt flot badeværelse med spa, brus, og adgang til sauna.