Her kan I nyde en flot stjernehimmel, siddende i et lækkert vildmarksbad og med havets brusen i baggrunden. Omkring huset er der lavet en fantastisk træterrasse indrettet med gode havemøbler og et flot vildmarksbad, der opvarmes med træ, og hvor der er lækre bobler og lys til at fuldende en god wellnessoplevelse. Der er en shelter.
Indretning: Lyst køkken i åbenforbindelse med stuen, hvor der er fjernsyn, brændeovn, sofa og lænestole samt spiseplads. Fra stuen er der udgang til vestvendt terrasse og udsigt til den flotte lyngklædte naturgrund. Huset har 3 værelser og et funktionelt badeværelse med bruser.