Sommerhuset er privatejet og ligger 5 km uden for Faaborg på vej til Svendborg.
Huset ligger i første række og har en fantastisk udsigt over det sydfynske øhav.
Fra den store træterrasse kan du slappe af og nyde en kølig drink, mens du kigger over øerne Avernakø og Bjørnø.
Huset er placeret på en ca. 1200 kvm. grund, så der er gode muligheder for at spille fodbold med børnene eller hoppe på den store trampolin.
Huset er rummeligt og består af en dejlige stue med brændeovn og et stort sydvendt vinduesparti, et veludstyret køkken, toilet med brusebad, et soveværelse, et gennemgangsrum med skabe og en etage med master-soveværelse.
Huset er primært velegnet til en familie med 2-3 børn, der er dog en behagelig sovesofa i stuen.
Rygning og kæledyr er ikke tilladt.